Funktion: terrassehuse
Geografi: funder
Status:
Størrelse: 580 m²
Opgavetype: privat opdrag
Kunde: THL solutions
Ådals husene består af 4 stk. 4 værelses boliger i 2 plan bygget ind i skråningen som terrassehuse med fantastisk udsigt til skov og vandløb.
De 4 rækkehuse bygges i træ og fremstår både konstruktivt og æstetisk som naturlige træhuse der falder naturligt sammen med den omkransende natur og fremstår som en naturlig del af landskabet og den vilde natur
Alle boliger har egen integreret carport tilknyttet boligen, såvel som en ekstra plads for enden af vejen, hvor der også placeres skur til opbevaring og cykler.

Man ankommer til alle boligerne via den integrerede og overdækkede carport, så man kommer tørskoet ind i en central entré, hvor der er fordeling til toilet, første værelse og resten af boligen.

Herefter kommer man ind i et stort køkken/ alrum med et stort gennemgående glasparti som trækker naturen helt ind i boligen og giver en storslået udsigt til naturen udenfor. I forlængelse af rummet etableres der en stor terrasse, som kan skydes til side og får inde og ude til at flyde sammen og som specielt i sommer månederne forlænger fornemmelsen af boligens areal.

Forbindelsen til underetagen sker via en trappe som leder ned til først et disponibelt multirum som ligger under terræn. Her fås sekundær lys fra et ovenlyset over trappen, så dette rum både lyses op naturligt og med lamper. Herfra er adgang til teknik, depot og vaskerum i boligen.
Fra multirummet er der adgang til 2 store værelser, med direkte adgang til endnu en udsigts terrase. Fra denne terrasse er der trapper som går ned i skråningen og flyder ud i den vilde natur.

You may also like

Back to Top