Funktion: Sundhedshus & boliger
Geografi: Brædstrup
Status: skitseprojekt
Størrelse: 4600 m²
Opgavetype: privat opdrag
Kunde: PHC ejendomme
Centralt i Brædstrup er der skitseret på opførelse af et nyt sundhedshus og boligprojekt, som kombineres med detail butikker og liberalt erhverv for at skabe mere liv i midtbyen.
De nederste to etager indeholder hhv. apotek, kiropraktor, helse, træning & samt ny lægepraksis på hele 1. etage. Ved at kombinere praksis og sundhedsfremmende aktiviteter i samme hus samles alle byens sundhedsfaglige fag i samme bygning.
Øvrige etager fra 2-4 indeholder lejligheder med 3-4 værelser, som alle har enten altan eller adgang til en stor fælles tagterrasse med stort brugsareal og orangerier i tilknytning til opgangene.
Bygningen markerer byens hjørner og trapper samtidig ned mod syd og skaber på den måde fælles solrige opholdsarealer for alle lejlighederne på tagterrasserne.
Huset består en en base i tegl som tyngdemæssigt forankrer bygningen og spiller sammen med de nærmeste naboer. Ved nedtrapninger og i kombination med nedskallering af bygnings volumet bygges der en let konstruktion, som beklædes med metalplader i gyldne nuancer, som trapper bygningen ned og er med til at nedbryde skalaen på bygningen.
Der er fuld parkeringskælder under hele projektet, til alle beboere og medarbejde i sundhedshuset.